Otte år for drab på dansk flyveleder

En domstol i Zürich gav russeren otte års fængsel for knivdrabet på den danske flyveleder Peter Nielsen, skriver Politiken.



Danskeren var alene i kontrolrummet 1. juli 2002, da et tysk B757-fragtfly fra DHL om aftenen kolliderede over den sydtyske by Überlingen med et russisk Tu-154 passagerfly fra Bashkirian Airlines. Ved katastrofen mistede den russiske arkitekt sin hustru og sine to børn.



Den 49-årige russer, Vitaly Kaloyev, rejste 24. februar 2004 til Schweiz, hvor den 34-årige dansker boede. Danskeren blev stukket ned på husets terrasse med talrige knivstik.



71, deriblandt 45 børn, mistede livet ved kollisionen, hvor den danske flyveleder sad alene i kontroltårnet i Zürich.



Den tyske havarikommission lagde hovedansvaret for katastrofen på det private flysikringsselskab Skyguide, hvor den danske flyveleder var ansat. Skyguide kritiseres for, at danskeren var alene på vagt og at telefonsystemet i kontroltårnet ikke fungerede optimalt.

Skrevet af