Tyrkiet Eksperten mister informationschef

“Jeg har ingen kommentarer til årsagen til at vi skilles.” Lone Yalcinkaya, 38, er efter tre år holdt op som informationschef hos Tyrkiet Eksperten.

“Jeg kan bekræfte, at jeg ikke mere er hos Tyrkiet Eksperten,” siger Lone Yalcinkaya til Stand By. ” Nu søger jeg job, og alt er muligt,” tilføjer hun. Lone Yalcinkaya har været informationschef for Tyrkiet Eksperten i en meget turbulent periode, hvor specielt Tyrkiet Eksperten var i kraftig modvind efter tsunamien i Thailand. Det har heller ikke gjort Lone Yalcinkayas job nemmere, at Tyrkiet Eksperten har haft mange sager i Ankenævnet, og sidste sommer fik dårlig PR på grund af en lang række sager, hvor familier med børn blev syge på grund af dårlige swimmingpools på Tyrkiet Ekspertens hoteller i Tyrkiet.

Lone Yalcinkaya er medlem for venstre af Gladsaxe Byråd. “Jeg havde lovet mig selv at jeg ville være i Folketinget inden jeg blev 40. Det når jeg nok ikke. Men jeg vil stadig meget gerne opstilles til Folketinget,” siger Lone Yalcinkaya til Stand By.

Skrevet af