Vancouver får Vinter OL i 2010

En af Canadas dejligste byer, Vancouver ved vestkysten, blev i går udpeget som vært for Vinter-OL i 2010 mellem den 12-28. februar af IOC, den Internationale Olympiske Komite. Mange af bl.a. skikonkurrencerne vil ske i Whistler, 120 km. fra Vancouver.



Vancouver og Whistler ligger i delstaten British Columbia, der har en årlig turistomsætning på ca. 9,3 milliarder canadiske dollars. Læs mere på hjemmesiden: winter2010.com



EUROPA TÆTTERE PÅ SOMMER-OL I 2012




Med Vancouvers værtsskab kom Paris, London, Moskva og Madrid tættere på sommer-OL i 2012. Selv om IOC tidligere har bebudet, at geografi ikke spiller nogen rolle i udvælgelsen af en værtsby, har det formentlig været til Vancouvers fordel, at OL i 2004 og 2006 holdes i de europæiske byer Athen og Torino, mens det store cirkus i 2008 skal til Beijing i Asien.



Canada var sidst OL-vært i 1988, da Calgary stod for vinterlegene.

Skrevet af