Sommerferien flyttes en uge fra 2006

I 2006 medfører det, at første feriedag bliver lørdag den 24. juni i stedet for som tidligere planlagt lørdag den 17. juni, skriver Berlingske Tidende.



Oprindelig var partierne enige om, at sommerferien først skulle flyttes i 2008, men efter dette års våde skolesommerferie og efterfølgende hedebølge i to uger i august, blev beslutningen ændret.



Undervisningsministeren bestemmer, hvornår sommerferien begynder, men kommunerne hvornår den skal slutte. Undervisningsministeriet forventer, at kommunerne forlænger sommerferien allerede i 2005 med én uge ind i august. Det sker for at sikre, at der ikke bliver uforholdsmæssigt mange skoledage i skoleåret 2005/06, når sommerferien i 2006 begynder en uge senere end normalt.



Da de Konservative fremsatte forslaget om at flytte skolernes sommerferie, gennemførte Danmarks Turistråd en høring blandt erhvervets organisationer om konsekvenserne af en flytning. Tilbagemeldingen var generelt, at flytningen af de danske skolers sommerferie vil medvirke til at skabe en yderlige tilspidset højsæson i august, da hovedparten af de tyske børnefamilier holder ferie i denne måned.

Skrevet af