My Planet køber australsk rejsearrangør

My Planet har i årevis sendt skandinaviske turister til Australien, men nu involverer selskabet sig også i rejser den anden vej. My Planet har nemlig købt Bentours, som er Australiens førende rejsearrangør i rejser til Skandinavien, Island, Finland, Rusland og Baltikum.
Målet er især at styrke førerpositionen på markedet for rejser fra Australien til Skandinavien, og det stemmer godt overens med My Planets idé om at skabe tættere kulturelle bånd og mere udveksling mellem Australien og Skandinavien. Det er bl.a. også sket med brylluppet mellem kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Senest har parrets tur til Australien været med til at skærpe opmærksomheden om Danmark og Skandinavien som turistmål, mener My Planet.
(Politiken, 11/5)

Skrevet af