WingPartners ind på markedet for taxa- og charterflyvning

Flymæglervirksomheden WIngPartners, der bl.a. har tidligere skibsreder og bestyrelsesformand i Maersk Air Bjarne Hansen i ejerkredsen, udvider forretningsområdet med en ny division, WingBrokers, som skal beskæftige sig med formidling af taxa- og charterfly. Bjarne Hansen forklarer, at selskabet engagerer sig i forretningsområdet, fordi der kun er en enkelt seriøs konkurrent, og at man tror på, at der er et stigende behov for hurtig dør-til-dør transport.
WingPartners har ansat Sanne Bast til at stå for den daglige drift af den nye division, og Bjarne Hansen vurderer, at den nye division skal eksistere i mindst et år, før man kan vurdere, om satsningen er en succes eller det modsatte.

Skrevet af