Air France-KLM udvider på langdistancer

Sædekapaciteten bliver væsentligt forøget op til vintersæsonen 2007-2008. Den samlede forøgelse vil ligge på 5,2% med en forøgelse på 6,2% på langdistanceruterne og 1,8% på kort- og mellemdistancer.

KLM styrker hovedsageligt sin kapacitet på Mellemøsten og de transatlantiske ruter i samarbejde med Northwest. Air France fokuserer på sine ruter til Latinamerika, Afrika og Asien. På mellemdistancenetværket bliver der et større antal afgange til London og Nordafrika for Air Frances vedkommende, og Nord- og Østeuropa for KLMs vedkommende.

Air France-KLM vil også forbedre det europæiske netværk med flere afgange til destinationer som Stavanger, Tallinn, Barcelona og Moskva med henblik på at følge trenden fra sommerplanen. De seneste års vækst i Norden med øgede passagertal, øgede antal afgange og forbedret brugerfunktionalitet for eksempel ved mobile indtjekningsmuligheder og internetfunktioner, har givet en kapacitetsforøgelse i Billund på 16% – eller 1.000 sæder om ugen.

De to flyselskaber opgraderer luftflåden med indsættelsen af nye Boeing 77-300ER-fly på ruterne til Dubai, São Paulo og Johannesburg samt fortsatte kabinemodifikationer på KLMs MD-11 og Boeing 747-400 World Business Class. Passagerer, der flyver med disse maskiner, kan nu nyde godt af de samme liggesæder og det avancerede inflight-underholdningssystem som i Airbus A330-200 og Boeing 777-200.

Skrevet af