Ny rute til Balaton

Det er det nationale ungarske flyselskab Malev, der står bag den nye sommerrute fra Københavns Lufthavn. Indtil slutningen af september flyver Malev med en Boeing 737 hver lørdag. Flyvetiden er 1 time og 55 minutter. Den anden vej afgår flyet fra Balaton kl. 23 lørdag aften.

Balaton-søen i det vestlige Ungarn er Centraleuropas største ferskvandssø og en smule større end Bornholm. Der er mange badestrande omkring søen, og området har i mange år været et yndet feriemål.

Malev flyver i forvejen fra København til den ungarske hovedstad Budapest hele året.

Skrevet af