Fremgang giver nye arbejdspladser hos Hilton

Hilton Copenhagen Airport får i år sit bedste resultat siden åbningen for fem år siden.

Hotellets har i årets tre første kvartaler haft sin hidtil største omsætning siden åbningen i februar 2001. Det fremgår af regnskabet for årets tredje kvartal fra udlejeren af hotelbygningen, Københavns Lufthavn.



Hilton-hotellet havde i årets første ni måneder en omsætningsfremgang på ca. 8 % til 144 mio. kr. og en gennemsnitsbelægning for de 382 værelser på over 80 %.



Cirka tre ud af fire gæster på hotellet er forretningsrejsende, men antallet af private gæster stiger. Det forklarer adm. direktør, Allan Agerholm, sådan:



”Mange ved nu, at vi ikke er noget fisefornemt hotel for en bestemt målgruppe. Alle er hjertelig velkomne, hvad enten de går med slips eller cowboybukser.”



Hilton Copenhagen Airport havde i årets første tre kvartaler ca. 320.000 gæster, heraf overnattede 111.000. Hovedparten kom i forbindelse med konferencer og møder – eller som spisende gæster.



”Vor omsætning har aldrig været højere, 2006 bliver klart et rekordår. Vi har stigende omsætning i restauranter – og så har det været klar succes med vor store søndagsbrunch, her kommer tit 250 gæster,” siger Hilton-direktøren.

Ved søndagsbrunchen er der bl.a. et legerum til de helt unge gæster – i samarbejde med Brio.



HB


Skrevet af