Vestjylland mangler huse til udlejning

– Vi tror på fremgang i udlejningen af sommerhuse.



Sådan siger en række firmaer i Søndervig til Radio Midt & Vest, der i påsken står bag en stort arrangement for sommerhusejere.



– Vi forventer 500 til 1000 gæster og slår et stort telt op med personale til at rådgive og inspirere dem, siger ejerrådgiver i Novasol/Dansommer, Stig Jørgensen i Søndervig.



– Vi mangler huse, så det handler om at få flere til at leje ud. Men vi vil også gerne hjælpe nuværende udlejere til at gøre deres huse mere attraktive, siger Stig Jørgensen.



Han mener, at nedgangen i antallet af udlejede sommerhuse nu er ved at vende. Det viser tallene og prognoserne. Derfor er det om at sikre sig feriehuse til at leje ud i god tid, før bølgen af tyskerne igen rammer vestkysten.


Skrevet af