Swiss vokser i et roligt og økonomisk forsvarligt tempo. Siden november er flyflåden vokset med fem Airbus A320 til den regionale trafik, samt to Airbus A330 og fra 20. juli en Airbus A340. Yderligere to A340 vil tilgå selskabet i foråret 2008.
Udvidelsen resulterer i første omgang i åbningen af nye ruter til Delhi I den kommende vinterfartplan og til Shanghai med sommerfartplanen fra 2008.
“Gennem udvidelse af rutenettet styrker vi Swiss’ økonomi og er med til at gore opmærksom på Schweiz som turistland”, siger CEO Christoph Franz. Delhi skal betjenes med Airbus A330 fra 25. November, mens Shanghai beflyves af A340 fra 30. marts 2008.
Delhi bliver Swiss’ anden destination i Indien efter Mumbai
“Det er den hastige vækst af dette marked, som har fået os til at åbne på Delhi”, siger Harry Hohmeister, chief network & distribution officer i Swiss. Samtidig byder ruten på et enormt potentiale for leisure trafik – både fra Schweiz og fra Indien.
Den nye rute til Shanghai bliver samtidig Swiss første rute til fastlands-Kina. Landet i Midten er nu Schweiz’ næstestørste marked i Asien og der er en stigende efterspørgsel på rejser mellem Zürich og Shanghai – både på forretningsbasis og som leisure.
Beijing kommer også på fartplanen næste forår. Det sker i code share med Lufthansa via München. De to selskaber vil også koordinere fartplaner i forbindelse med Delhi og Shanghai.

STANDBY.DK Nyt om rejser

