Maersk Air ikke ind i alliance

Flere flyver med Maersk Air, og selskabet har i år endnu flere ruter at byde på med base i København. Men, om det også er nok til at skabe balance i regnskabet er tvivlsomt for 2004. Det er i år de økonomiske resultater skal komme. Et resultat kommer i april, når årsregnskabet offentliggøres.

“Vi har ingen problemer med at holde udgifterne nede. Vores enhedsomkostninger er på niveau med Easyjet, men billetpriserne måtte gerne være højere,” siger adm. direktør Finn Øelund til Børsen i dag.

Til Take Off siger han, at der også først er forhandlinger om et samarbejde med Sterling, Norwegian og Flynordic, men det bliver næppe til noget på grund af teknik. De øvrige er meget afhængige af salget på internettet. Maersk Air går andre veje og har blandt andet et større salg via rejsebureauerne.

Fra de andre erfarer Take Off, at Sterling er vild med at skulle konkurrere med Maersk Air ud af København i et samarbejde, og at Flynordic overhovedet ikke er interesseret.

For både Maersk Air og Sterling drejer det sig om at få flere passagerer fra de andre nordiske lande ind til København og videre med flyene derfra.

Skrevet af