Ryanair vil flyve indenrigs i Norge

“Adm. dir. for Ryanair i Europa, Sidean Finn, siger, at selskabet sigter mod at åbne et kontor i Norge inden Ryanair begynder at flyve indenrigs i landet. Han peger samtidig på, at der skal foretages en række ting, inden operationen kan indledes,” oplyser det islandske nyhedsbrev og fortsætter:
“Sidean Finn påpeger, at markedet for indenrigsflyvning i Norge er stort og peger på, at Norge er et langstrakt land, hvor mange har behov for at rejse hurtigt og billigt mellem den sydlige og nordlige del. Han siger videre, at selskabets planer er afhængig af, at to betingelser opfyldes. Først skal selskabet åbne lokalkontorer i Norge, og så skal der skrives kontrakter med lufthavnene.”
“Der har været stor vækst hos Ryanair i det seneste kvartal. For nylig offentliggjorde selskabet resultatet for årets andet kvartal, og det viste sig at ligge langt over markedets forventninger,” hedder det i nyhedsbrevet fra Landsbanki.

Skrevet af