Nyt fragtskib til DFDS

DFDS fik forleden familieforøgelse til flåden, da rederiets nye fragtskib ”Tor Freesia” blev navngivet på Flensborg Værft. I januar 2005 er det meningen, at det nye skib skal indsættes på ruten mellem Göteborg og Immingham, som ligger på det nordlige Englands østkyst. Der bliver syv ugentlige afgange i hver retning, og erhvervelsen af det nye skib tjener ifølge direktør Ole Frie fra DFDS flere formål. For det første ønsker man at nedbringe sin flådes gennemsnitsalder, og desuden har DFDS brug for større kapacitet grundet nye transportaftaler med europæiske industrikunder.

Skrevet af