Halvdelen foretrækker kør-selv ferie

Ifølge en undersøgelse, som Catinét har foretaget for FDM travel, vælger hver anden dansker – 50% – at køre selv, når de skal på sommerferie. Tre ud af fire – 74 % – begrunder valget med, at det giver frihed til selv at bestemme, hvor og hvordan ferien skal holdes.

”Tidligere valgte mange at køre selv pga. prisen, men i dag er prisforskellen mellem fly og bilferie ikke så markant. Vi oplever, at mange bevidst vælger en ferieform, hvor bilen indgår, fordi de søger en individuel rejseform og gerne selv vil bestemme, hvordan ferien skal forløbe”, siger produkt- og indkøbschef i FDM travel, Jesper Ewald.

Desuden svarer 29%, at de foretrækker kør-selv ferie, fordi det giver mulighed for at besøge flere steder undervejs. Netop sommerferien egner sig godt til denne ferieform. Derfor har FDM travels nye sommerkatalog flere bud på overnatningsmuligheder i Tyskland og Frankrig, ligesom der er fokus på, hvordan kør-selv ferien kan sammensættes på tværs af de forskellige landegrænser.

Der deltog 214 mænd og 286 kvinder i undersøgelsen. Alle har rejst i udlandet inden for de seneste tre år.

Skrevet af