Valdemar Slot nyder godt af tv-serie

Efter seermagneten ”Baronessen” venter Valdemar Slot nu op til 25 pct. flere besøgende i løbet af sommeren.
”Vi er ved at undersøge, om gæsterne kommer på grund af tv-udsendelserne, vejret eller vores nye aktiviteter hernede, men der er ingen tvivl om, at det har betydning at være på TV2 hver tirsdag aften,” siger Tom Pelle Jensen, adm. direktør på Hotel Svendborg, der tager sig af de kommercielle aktiviteter på Valdemar Slot.

Tom Pelle Jensen mener, at tilstrømningen til det privatejede slot er ekstra flot, for samtidig er konkurrencen steget fra de mange statsstøttede museer, der nu giver gratis adgang for børn under 18 år.

(Børsen, d. 27. juli, 2007)

Skrevet af