BA skælder ud på amerikansk konkursbeskyttelse

Australske sir Ron Eddington, der stopper med udgangen af denne måned, sagde i en tale til Londons Aviation Club:

“I de sidste fire år har flyselskaber i USA opsuget op mod 20 milliarder dollars i offentlig støtte og lånegarantier. De flyver på beskyttede markeder og kan alligevel ikke give overskud.”



Han havde også denne spidsfindighed på engelsk:

“America, the land of the free, is turning itself into the land of the free ride.”



Ifølge Financial Times sagde BA’s koncernchef også: “USA’s flyselskaber dumper kapacitet over Atlanten og ødelægger konkurrencen.”



“Generelt er den internationale luftfart usund. Der er for mange flyselskaber, også nationale, som flyver uden at tjene penge. Dette er tåbeligt, det gavner ingen, men opmuntrer ligegyldighed, belønner dårlige vaner og erstatter gode penge med dårlige,” lød salutten.

Skrevet af