Lufthansa opjusterer


Tyske Lufthansa overraskede i dag aktiemarkedet med et overskud over det forventede, og selskabet har samtidig hævet forventningerne for resten af 2005. Det netop afsluttede kvartalsregnskab bød på 116 mio. Euro i overskud. Til sammenligning præsterede selskabet i samme periode sidste år et underskud på 23 mio. Euro. Og resultatet er næsten 80 mio. bedre end hvad aktiemarkedet havde forventet.

Lufthansa forventer nu et resultat for hele 2005 på 400 mio. Euro, en smule over den tidligere forventning på 383 mio. Euro. Lufthansa-aktien steg i dag med en lille procent på meddelelsen.

Skrevet af