Danmark får ny alarmcentral

Solid økonomi som følge af en voldsom økonomisk vækst, og et stærkt verdensomspændende netværk får nu Gouda til at åbne egen alarmcentral i Danmark.
”Vi har været meget glade for vores hidtidige samarbejde med alarmcentralen Nordic Assistance, men vi føler, at vi har nået en størrelse, hvor det er fornuftigt at løfte denne opgave ind i vores eget hus,” fortæller Jesper Kjeldsgaard, adm. direktør, Gouda.
”Vores kunder har været trygge ved den behandling, de tidligere har fået i Nordic Assistance. Den tryghed fastholder vi. Det er derfor samme nummer, samme service og samme sikkerhed som tidligere,” siger Jesper Kjeldsgaard.
Med den nye alarmcentral når Gouda op på over 60 medarbejdere på kontoret på Østerbro. Derudover har Gouda tilknyttet mange eksterne danske læger, sygeplejersker og krisemedarbejdere, der med kort varsel er klar til at rykke ud og hjælpe i hele verden.

Skrevet af