Egypten savner danske turister

Skandinaviske turister holder sig væk fra Egypten pga. Muhammed-krisen. Egyptiske rejsebureauer og hoteller vil have dem tilbage.



Der indløber dagligt en lind strøm af bl.a. e-mails til Ibrahim Khalil, egyptisk turistattaché, der passer Skandinavien fra Stockholm. Henvendelserne fra egyptiske rejsebureauer og hoteller vil have ham til at gøre noget, så de skandinaviske turister vender tilbage.



”Men hvad kan jeg gøre? Vi havde planlagt en kampagne for flere turister, men den har vi udskudt en måneds tid,” siger han til Ritzau.



Ifølge Khalil besøgte 314.000 skandinaviske turister sidste år Egypten, så mange kommer næppe i år. ”I årets to første måneder, højsæson for Egypten, er antallet af turister fra Skandinavien faldet 30 % ”, siger han.

Skrevet af