Passagerafgift standser Ryanairs satsning i Danmark

Det irske lavprisflyselskab Ryanair er særdeles interesseret i at udvide sine aktiviteter i Danmark, så når selskabet inden længe skal beslutte, hvor der skal oprettes nye europæiske baser, står Danmark højt på listen. Ryanairs direktør, Michael O’Leary, vurderer, at Danmark er et af de lande, hvor mulighederne er allerstørst, bl.a. fordi danskerne er nogle af de mest rejselystne i Europa.
En væsentlig faktor, der taler imod at udvide satsningen i Danmark, er dog ifølge O’Leary den særlige danske passagerafgift, der udgør 75 kr. pr. passager, der forlader landet. ”Så længe Danmark opretholder disse latterlige passagerafgifter, hvor staten beskatter turister i stedet for at lokke dem til landet, vil vi ikke udvide vores aktiviteter i Danmark,” siger O’Leary.
Ryanairs gennemsnitspris på 283 kr. pr. billet bliver fordyret 27 pct. med en passagerafgift på 75 kr.
(Politiken, 16/3)

Skrevet af