EU foreslår ny flyafgift til verdens fattige

Ekstra 50 kr. på flybilletter som bidrag til de fattige lande. Denne nye model for nødhjælp blev diskuteret, da finansminister Thor Pedersen forleden var til møde med EU’s øvrige finansministre i Luxembourg.



Endnu er fintegningen af aftalen ikke på plads, men ifølge EU-formand, Jean-Claude Juncker, skal det være frivilligt for landene, flyselskaber og passagerer, om de vil donere ulandshjælp, skriver Politiken.



Men den danske finansminister bliver ikke den første, som lægger ekstra på flybilletten for at hjælpe klodens fattige.

”Man skal ikke opfinde alle mulige sjove ting, fordi det fjerner opmærksomheden fra den hjælp, der virkelig batter – nemlig bidrag over de nationale budgetter,” siger Thor Pedersen og appellerer til, at de andre EU-lande i stedet bevæger sig mod FN’s målsætning om national bistand på 0,7% af bruttonationalproduktet. Danmark giver 0,84% af bruttonationalproduktet, mens gennemsnittet for EU-landene er under 0,34%.



Thor Pedersen vil dog ikke afvise, at ideen kommer med i den samlede pakke med forslag til øget udviklingsbistand fra EU til ulandene.

Skrevet af