Danskerne er til nye luksusrejsemål

Det viser en undersøgelse, Tjæreborg Rejser har lavet blandt 4.545 danskere. Rejselysterne søger Tjæreborg at imødekomme i vinterkataloget for 2007/2008. Goa i Indien er en af de 11 nyheder, mens Cape Town i Sydafrika er en anden. Begge nås med direkte charterfly.

66% af de adspurgte siger, at ’de bedst kan lide det ukendte og det, som er en ny opdagelse for én’. For de fleste vil Essaouira i Marokko og Mauritius være nye bekendtskaber. Hver tredje dansker synes, det er skønt ’at vende tilbage til sine yndlingssteder’. 64% af sidste vinters gæster vil tilbage til Thailand. 

”Derfor udvider vi vores Phuket-program med flere afgange fra Billund og med flyvninger fra Aalborg i januar og februar. Fra København fordobler vi kapaciteten og kan tilbyde 50 hoteller på 13 thailandske rejsemål”, fortæller salgschef Kjeld Gadegaard.

Tjæreborg har også spurgt om gæsternes kulinariske lyster. 31% er til en god steak fra grillen, bagt kartoffel og rødvin, 23% er til thailandsk mad med smag af kokosmælk og koriander, og 21% er til mexicansk mad med f.eks. guacamole. Og så svarer 70% ja til, at ferien godt må indeholde spa-besøg og massage, mens de sidste 30% springer den fornøjelse over.

Skrevet af