30.000 i solen uge 7 og 8

”Finanskrise eller ej. Det ser ud til, at danskerne vil rejse sydpå til solen i uge 7 og 8, som de har gjort de seneste år. Uge 7 er så godt som udsolgt og uge 8 byder kun på lidt flere pladser, men også her er der røde lamper.  80% af oplægget er solgt”, konstaterer Jan Lockhart, adm. dir. hos Apollo.

  

”Det er naivt at tro, at finanskrisen ikke har effekt på rejseaktiviteten i 2009, men det ser ikke ud til, at vinterferieugerne er negativt påvirket. Børnefamilier og par, som vil af sted, tager af sted. De har besluttet sig for måneder siden og vil ikke aflyse den begivenhed. Flere kunder fortæller, at de har ’behov for at komme væk fra snak om finanskrise, fordi det er så deprimerende”, siger Jan Lockhart.

  

”For dem, der reelt har fået et mindre økonomisk råderum, er det afgørende at tænke sig godt om, når rejsen planlægges. Familier med ikke-skolesøgende børn og par uden børn kan med fordel vælge højsæsonen fra, og i stedet rejse i yderpunkterne af februar. Udbudet er større, og rejserne langt billigere”, slutter Jan Lockhart.

 

Skrevet af Flemming Juul