300 skoleelever evakueret efter brand i Val d’Isere

jardin de la balme val d'isereElever fra flere gymnasier i Nordsjælland blev evakueret fra deres skihotel efter brand i nabohotellet.

De unge skiløbere kunne se branden fra skiterrænet, og ved nærmere eftersyn viste det sig at være en brand i nabohotellet, de havde sporet.

De 300 unge mennesker var på skiferie med Nortlander og boede på Hotel Jardin de la Balme, der ligger som nabo til den brændende bygning, skriver bt.dk.

Nortlander oplyser, at alle er i god behold og at gymnasieleverne blev samlet i det lokale sportscenter, hvor de blev beværtet. Mandag aften blev det klart, at en halv snes af de unge danske gæster måtte genhuses i et andet hotel på grund af røg. Der var hverken brand- eller vandskader på danskernes hotel.

I alt er der omkring 1.500 unge danskere på vinterferie i Val d’Isere i skolernes vinterferie.