Mobil turistguide i Tyrkiet

”Med en turistguide til mobiltelefonen kan turister hele tiden få oplysninger om, hvad de besøger, eller overveje at besøge,” siger kulturråd Vahit Karaali fra Tyrkiets danske kontor for kultur og turisme.



Den nye mobilguide er blevet til i samarbejde mellem Tyrkiets kultur- og turistministerium og landets største teleudbydere.



”De fleste turister har altid deres mobiltelefon med sig – og nu bliver den en aktiv del af turen,” siger Vahit Karaali.



Den billige service fungerer ved at der sendes en SMS til et bestemt telefonnummer, hvorefter informationerne vil være tilgængelige på telefonen.



”De kommende år satser vi på, at systemet videreudvikles til et slags online-bibliotek som er tilgængeligt på mobiltelefonen. Der er næsten uanede muligheder,” slutter Vahit Karaali.

Skrevet af