Bali får grønt lys fra USA

Smukke Bali har haft en ordentlig nedtur med sin turisme siden de første bombninger i Jakarta i år 2000, efterfulgt af terrorangrebet med bomber mod diskoteket, hvor 240 turister blev dræbt, heriblandt to danske piger.



Siden da har mange lande, inklusive USA, skønnet, at det er farligt at holde ferie på Bali. Det samme gjaldt for Danmark i meget lang tid, hvorefter det røde kort dog blev skiftet ud med et gult, som betyder at man skal være ekstra agtpågiven.



Nu har langt om længe også USA frigivet Bali til amerikanerne uden fare for attentater, og det glæder man sig vældig over på Bali, hvor amerikanske turister før i tiden var en betydende indtægtskilde.



“Der er kommet betydelig bedre sikkerhedstilstande på Bali, og den indonesiske regering har været særdeles kontant og forhindret mange terrorister i at fuldføre deres planer. Samt været meget hårde i deres domme, ” siger den amerikanske ambassadør i Jakarta.



“Det vil hjælpe os meget til at nedbryde psykologiske barrikader mellem USA og Indonesien, siger en talsmand for den indonesiske præsident.

Skrevet af