Det kan betyde noget godt for Sterling

“Jeg kan ikke kommentere salgsrygter om Sterling, det er uden for mit område. Men, jeg kan generelt sige, at hvis der er hold i rygterne, kan det da godt være en fordel for os og styrke vores platform i Norden. Det behøver bestemt ikke at blive opfattet som noget negativt.”



Sådan kommenterede Sterlings adm. direktør Almar Örn Hilmarsson i går i Keflavik lufthavn i Reykjavik over for Take Off rygter om opkøb. Og konkrete oplysninger fra Norge og Sverige om, at Fly Me vil købe Sterling for to mia. kr. og fusionere de to selskaber i et forsøg på at skabe et stort nordisk lavprisselskab, hvor også Norwegian og måske FlyNordic, ejet af Finnair, skulle indgå.



Der er ganske vist siden nordmanden Christian Ager-Hansen, der er næststørst aktionær i Fly Me, i den norske Finansavise afslørede nyheden, kommet en lynhurtig udmelding fra Norwegian om “at det ikke har nogen interesse”.



En sådan udmelding har Almar ôrn Hilmarsson ikke den store respekt for: “Det kommer vel af på hvilke tilbud man får,” konstaterer han tørt.

-ejv.

Skrevet af