Star Alliance indgår miljøaftale


Aftalen løber foreløbig for et år, men kan forlænges, og gælder sponsorat i form af flybilletter til de tre organisationers medlemmer, når de skal til møder og konferencer. De tre organisationer er UNESCO, World Conservation Union, verdens største miljønetværk og Ramsar Convention on Wetlands. Miljøspørgsmålet spillede en stor rolle og blev debatteret på Star Alliances 10 års jubilæum i København.

“Flyindustrien har de sidste 10 år konstant stået for omkring 2 procent af udledningen af drivhusgasser, CO2. Men antallet af flyvninger har været markant stigende,” sagde Wolfgang Mayrhuber, CEO, Lufthansa. “I Lufthansa bruger vi 4,4 liter fuel pr. passager pr. 100 km. Vi skal ned på tre liter. Vi skal gå foran.” “Vi skal frem til at bygge fly som er lettere, mere aerodynamiske, mindre brændstofkrævende, og som kan genbruges med 95 procent,” sagde en repræsentant for Airbus.

“En undersøgelse har vist, at 74 procent af verdens befolkning ikke mener, at flyindustrien gør nok for at bevare miljøet,” lød spørgsmålet fra ordstyreren Richard Quest, CNN. “Ja, det er en kamp op ad bakke. Men vi gør noget. Vi har et mål,” sagde Wolfgang Mayrhuber. Star Alliances og de tre miljøorganisationers fælles website er: www.biospherconnections.com

Skrevet af