Fjerde flystyrt på to uger

MD 80-flyet fra colombianske West Carribean Airways styrtede i Venezuela tæt på grænsen til Colombia. Flyet var på vej fra Panama til Martinique.



Flyets piloter rapporterede om problemer med begge motorer og ville nødlande. Herefter mistede flyvekontrollen kontakten med flyet.



Lavprisselskab West Caribbean Airways flvyer mellem Colombia og destinationer i Caribien.

I marts i år styrtede et tomotoret fly fra West Caribbean Airways under start fra den colombianske ø Old Providence, otte blev dræbt og seks såret.



Siden begyndelsen af august er fire fly styrtet verden over. Ingen mistede livet, da Air France havarerede i Toronto. Derefter fulgte flystyrtet i Palermo, hvor 13 mistede livet. Og søndag omkom 121, da et Boeing 737 styrtede ned i de græske bjerge.

Skrevet af