Kuoni forsvinder i Sverige og Norge

Fra 1. april glider Kuonis rejser i Sverige og Norge ind i datterselskabet Apollos udbud – dermed forsvinder Kuoni fra det svenske og norske marked.



”For at gøre det enkelt for vore kunder samler vi Apollo og Kuonis udbud under samme varemærke, Apollo,” siger Pär Kjellin, adm. direktør for Apollo Sverige.



”Men Kuoni forbliver i Danmark, hvor det er et meget velkendt og etableret varemærke,” siger Rikke Koks Andreasen, informationschef for Apollo Kuoni i Danmark til Take Off.



Apollo er ifølge egne oplysninger Sveriges tredjestørste rejsearrangør. Den schweiziske rejsekoncern Kuoni købte Apollo i 2001. I Norden har koncernen også charterflyselskabet Novair. Sidste år købte Kuoni det danske charterbureau Falk Lauritsen Rejser.


Skrevet af