Kina vil købe Airbus-fabrikker

Direktøren for AVIC, Lin Zuoming, siger, at selskabet ved en overtagelse vil effektivisere fabrikkerne og gøre dem mere konkurrencedygtige, skriver borsen.dk.

Kina ønsker at udvikle sin egen flyindustri, og det kan der være god grund til, for ifølge BBC har det været anslået, at Kina vil få brug for 2230 passagerfly frem til 2025. AVIC har allerede startet produktion af mindre passagerfly til kortere distancer.

Ved at købe en del af Airbus får Kina adgang til nødvendig teknologi. I enkelte tilfælde er det sket tidligere, at Kina har demonteret hele fabrikker og fragtet dem til moderlandet.

Det er sket i Tyskland, hvor landets største stålværk ThyssenKrupp i Dortmund blev flyttet til Østen i en operation, hvor 250.000 tons udstyr og 40 tons dokumenter til samlevejledning blev fragtet om på den anden side af kloden.

Skrevet af