Julekrydstogt på vej til København

På lørdag kl. 8 byder København med HT-orkestret det første julekrydstogt velkommen til Langelinie, og københavnerne er inviteret med til festlighederne. Når M/S Aurora fra rederiet P&O lægger til kaj ved Langelinie skal gæsterne opleve, hvordan danskerne fejrer jul. Der er musik, mad og kunsthåndværk i det store juletelt tæt på Restaurant Dockside.



Julemanden ankommer lørdag kl. 10 og derefter kan børnene høre ham læse H.C. Andersens eventyr højt, når han ikke tryller med nissemor og uddeler julegodter.

De voksne julegæster kan i teltet købe julesmåkager og honning til øl fra Svaneke Bryghus og snaps og bitter fra Bornholms Spritfabrik.

I juleteltet sælger grønlandske og danske kunstnere hånddryppede lys, kunsthåndværk og mange forskellige skindvarer som luffer, veste og tasker af sælskind.



Søndag synger det grønlandske MIK Kor julesange på engelsk, dansk og grønlandsk, og Helsingør Pigegarde giver tattoo ved skibets afgang søndag kl. 17.



Når Aurora kommer til København, har mere end 280 krydstogtskibe lagt an ved Langelinie i 2005.


Skrevet af