Nu skælder også ministeren ud

Transport- og energiminister Flemming Hansen opfordrer i kraftige vendinger Københavns Lufthavn til at sætte flere ressourcer ind for at imødegå de seneste dages lange ventetider ved blandt andet i sikkerhedskontrollen.



Flemming Hansen har som transportminister ansvaret for, at sikkerheden i danske lufthavne efterlever de fælleseuropæiske krav.

Statens Luftfartsvæsen, som fører tilsyn med, at danske lufthavne, har indskærpet over for Københavns Lufthavn, at reglerne skal overholdes – det har medført, at ventetiden ved sikkerhedskontrollen til tider har været længere end normalt.



Men det bør ikke gå ud over passagererne, mener ministeren: ”Det bliver ikke slækket på sikkerhedskravene. De er nødvendige i disse terrortider.”



”Skal lufthavn fortsat skal være blandt verdens bedste, må den tilbyde en service, der tilgodeser passagerernes helt rimelige forventning om en hurtig og effektiv kontrol.

”Jeg opfordrer kraftigt ledelsen i Københavns Lufthavn til snarest at afsætte de ressourcer, der skal til, så passagerer ikke risikerer at misse deres fly eller skal tilbringe timer i en kø,” siger ministeren.



”Det er forståeligt, at der i højsæsonen kan være ekstra pres og dermed også risiko for kødannelser, men de forhold, som passagererne på det seneste er blevet budt, er ikke gode nok for en lufthavn, som vil være en af verdens bedste,” hedder det i pressemeddelelsen fra ministeren.

Skrevet af