Airbus og Boeing på vingerne for New Orleans

Efter orkanen Katrina i sidste uge smadrede store områder i USA’s sydstater er der masser af hjælp på vej til bl.a. New Orleans.



Airbus sendte onsdag gratis et af sine største fragtfly, A300-600 Super Transporter, med kælenavnet “Beluga” pga. det særprægede hvalformede skrog (billedet), til Mobile i Alabama. Ombord var nødhjælp fra regeringerne i Frankrig og England i form af telte, feltsenge, tæpper og andet.



Og Boeing vil give en million dollars til ofrene for Katrina. Boeing har garanteret mindst en million dollars – hver gang en ansat giver en dollar gør Boeing det same – og hver gang en af Boeings pensionister giver 50 cents giver Boeing også en dollar.



I øvrigt oplyste CNN onsdag, at den stærkt medtagne Louisiana Superdome skal rives ned. Superdomen i New Orleans blev stærkt beskadiget af Katrina. I superdomen, der har plads til 70.000 tilskuere, blev tusindvis af byens borgere indkvarteret efter orkanens rasen. Normalt er Superdomen hjemsted for byens professionelle fodboldhold, The Saints


Skrevet af