500 på venteliste for at blive sikkerhedsfolk i lufthavn

På trods af mangel på arbejdskraft i Danmark er et af de job, hvor man risikere virkelige ukvemsord med på vejen, er det populært at bliver sikkerhedsvagt i Københavns Lufthavn. Netop nu er omkring 500 på venteliste til jobs, som forventes at skulle besættes i løbet af 2007.



Det siger chefen for driften i Københavns Lufthavn, underdirektør Mogens Kornbo (billedet) til Take Off . “Vi får sidste hold uddannede, omkring 50, i gang i næste uge, og så er vi oppe på 700 ansatte i korpset. Det er hvad, vi beregner at skulle bruge i år. Men, vi har fortsat 500 ansøgninger, og jeg vil tro, at frafaldet i løbet af et år er ca. 10 procent. Hvis det bliver et normalt år, skulle vi altså få brug for 60-70 nyansatte i løbet af året.



Samtidig er staben bygget sådan op, at vi kan klare den ny placering med moderne sikkerhedskontrol samlet et sted i Københavns Lufthavn med flere spor for at mindske eventuelle køer.”



Det sker efter, at et eftersyn i dag tager dobbelt så lang tid som for et år siden.



Mogens Kornbo oplyser også, at hvis EU fastholder beslutningen om en maksimal størrelse på håndbagagen fra maj, bliver det sikkerhedsstaben, der skal kontrollere det.



Man skal dog næppe regne med, at der ligefrem vil blive udleveret målebånd ved siden af plastposerne.

-ejv

Skrevet af