34 dræbt ved flystyrt i Namibia

Mozambique Airlines Embraer 190Et fly fra Mozambique Airlines undervejs til Angola styrtede ned i en naturpark i det nordøstlige Namibia. Alle 34 ombord blev dræbt.

Flyet – en Embraer 190 – fløj fra Maputo fredag på ruten til Angolas hovedstad Luanda med 28 passagerer og seks besætningsmedlemmer, men mistede kontakt med flyveledelsen undervejs.

Vicekommissær i Namibias politi Willy Bampton fortæller, at redningsfolk har fundet de udbrændte rester af flyet i tæt skovbevoksning i Bwabwata National Park nær grænsen mellem Angola og Botswana.

“Flyet er totalt udbrændt og der er ingen overlevende”, siger han. De sorte bokse er fundet og taget i forvaring. På grund af dårligt vejr og ufremkommelighed blev vraget først fundet i lørdagens løb.

Ifølge Mozambique Airlines var 10 af de omkomne fra Mozambique, ni fra Angola, fem fra Portugal, en fra Frnkrig, en fra Brasilien og en fra Kina.