Ældre ægtepar fremme efter 4.000 km i taxi

Efter seks dage på farten nåede Bob og Betty Matas mandag frem til den mindre by Sedona i det nordlige Arizona.



Det aldrende ægtepar har rykket teltpløkkerne op fra New York-bydelen Queens for at trække sig tilbage og nyde otiumet i mere stille omgivelser.



Mest oplagt ville det være at snuppe et indenrigsfly til den 4.000 km lange færd, men Bob og Betty Matas nænnede ikke at efterlade deres to elskede katte, Face og Cleopatra, i et koldt og ugæstfrit fragtrum.



I stedet hyrede de såmænd en af de karakteristiske gule New York-taxier til turen, der kom til at stå dem i 3.000 dollars (16.500 kr.) plus udgifter til kost og logi undervejs.


Skrevet af