Lettere med taxfree gennem sikkerhedskontrol

Det var en postgang for tidligt at danske medlemmer af Europaparlamentet i sidste uge kunne bebuder en glædelig meddelelse om, at væske- hysteriet med plastposer snart er forbi. Det tyder intet desværre på i øjeblikket.



Derimod er der godt nyt i løbet af et par måneder for de skrappe regler om at få taxfree flydende varer, indkøbt i lufthavnene, med gennem sikkerhedskontrollen, når man kommer fra en godkendt lufthavn inden for EU og fra tredje land. De bekræfter kilder til Take Off.



Det skulle i praksis betyde, at eksempelvis danskere på vej hjem fra tredjeland med skift i Frankfurt, Wien og Amsterdam, for nu at nævne nogle, ikke får frataget deres whisky eller australske champagne, som det sker i dag. Formentlig godtager EU også de største amerikanske lufthavne i den forbindelse.



De mange svenske og norske passagerer, som kommer hjem fra tredjeland til København og rejser videre i Skandinavien, bliver i dag frataget deres taxfree flydende varer i Københavns Lufthavn. Når de nye regler er vedtaget – og det har Kommissionen allerede gjort. Der mangler kun Parlamentet, som har været imod væske- reglementet fra første færd.



Senest fra vinterfartplanens ikrafttræden sidst i oktober, kan de nye regler træde i kraft. Måske endda før. Der kan dog blive tale om, at Storbritannien vælger at stå udenfor. Det er også kun i de britiske lufthavne, at man kun må have et stk. håndbagage med op i kabinen.

-ejv


Skrevet af