35.000 Norwegian-passagerer rammes af pilotstrejke

norwegian piloterFLYSELSKABER: I dag aflyser Norwegian alle indenrigsflyvninger i Skandinavien og mellem de skandinaviske hovedstæder. Årsagen er konflikten mellem Norwegian og de 720 piloter i Skandinavien. Norwegian-piloter fra baser udenfor Skandinavien laver flyvninger til England, Spanien, Finland, USA og Thailand.

Over 35.000 Norwegian-kunder i Skandinavien bliver i dag berørt af pilotstrejken. Norwegian har siden weekenden forgæves forsøgt at finde en løsning med Norwegian Pilot Union (NPU) og deres overordnede norske fagforening Parat, oplyser Norwegian.

Det medfører, at alle Norwegians indenrigsflyvninger i Norge, Danmark og Sverige indstilles i dag, onsdag. Det samme er tilfældet for alle afgange mellem de skandinaviske hovedstader.

Norwegian lover at gøre sit bedste for at tage vare på sine berørte passagerer. Alle som har registreret sit mobiltelefonnummer på sin Norwegian-profil, og som påvirkes af strejken, vil få en sms fra flyselskabet, der beder rejsende om at følge med på Norwegians hjemmesider og ”Er flyet i rute” for opdateret information om alle enkeltruter.

Kunder, der er berørt af aflysninger kan ringe på +47 21 49 21 49 (døgnåbent).

Norwegian oplyser, at en række flyvninger fra Skandinavien ikke bliver berørt af strejken, da de gennemføres med piloter, der har base uden for Skandinavien. Det drejer sig om flyvninger til/fra Storbritannien med rutenummer DY2400 til DY2900. Flyvninger til/fra Spanien med rutenummer DY5100 til DY5598. Flyvninger til/fra Finland med rutenummer 5599 til 5999 og Flyvninger til/fra USA og Thailand med rutenummer DY7001 til DY7999.

Som Norwegian ser årsagen til pilot-konflikten: Konflikten gælder det skandinaviske datterselskab, Norwegian Air Norway (NAN).

Norwegian havde forud for mæglingen sidste uge mellem Norwegian og Norwegian Pilot Union (NPU)/Parat foreslået flere ”helt nødvendige omkostningsreduktioner for at sikre et bæredygtigt selskab og sikre arbejdspladser fremover,” oplyser Norwegian og tilføjer: ”Desværre har NPU/Parat ikke imødekommet disse krav, men snarere fremmet krav, der går i den forkerte retning i forhold til aftaler, som blev indgået ved forrige overenskomstforhandling i 2013.

NPU kræver bestemmelsesret over Norwegian-koncernen, overenskomst med et selskab, de ikke er ansat i, samt at den norske overenskomst også skal gælde uden for Norge. Norwegian kunne heller ikke gå med på kravet om en koncernanciennitet for NAN-piloterne, dvs. anciennitet i et selskab de ikke er ansat i. I praksis ville det give skandinaviske piloter mulighed for at skubbe kollegaer ud ved de øvrige baser i Europa,” hedder det fra Norwegian.