Ryanair lukker på Malmø

Det irske lavprisselskab Ryanair har det sidste års tid åbnet 60 nye ruter – ikke alle med succes, fx. lukker det 14. januar bl.a. ruten mellem Malmø og Frankfurt Hahn (over 100 km. fra Frankfurt).



Ryanair har nu 71 destinationer fra London Stansted – og cirka 11 mio. passagerer om året.



NY LAVPRISRUTE FRA CPH TIL TYSKLAND




Det relativt ukendte hollandske lavprisselskab V-Bird åbnede i går, onsdag, en ny rute mellem Københavns Lufthavn og tyske Niederrhein tæt på den hollandske grænse i nærheden af Düsseldorf. V-Bird, der fra Niederrhein bl.a. har forbindelse til München, vil flyve op til 19 gange ugentligt på ruten med en Airbus 320-200 med plads til 162 passagerer; tre gange på hverdage og to daglige afgange lørdag og søndag.



Take Off’s medredaktør, Erik Ryge, var blandt gæsterne på premiereturen og fra Niederrhein beretter han om en god flyvetur på 1 time og 20 minutter med det blot seks uger gamle selskab, der byder på lædersæder og meget god plads ombord på flyet, der kun har én klasse.




”Men V-Bird vil tilsyneladende klare sig med internettet, det ingen dansk agent eller GSA, det er ikke afklaret, om det skal med i et CRS-system og det har ingen kontakt til de danske rejsebureauer,” siger Erik Ryge fra Niederrhein-lufthavnen som han kalder ”en perle af en lufthavn.” Han anmelder selskabet i januar-udgaven af Take Off.

Skrevet af