Slut med billige luksusfly

Hidtil har milliondyre luksusfly været fritaget for moms i Danmark, men efter at momsfinten blev offentligt kendt, er skatteminister Kristian Jensen (V) skredet til handling.

”Jeg kan oplyse, at mine embedsmænd allerede er i gang med at forberede en ændring af momsreglerne vedrørende fly og flyselskaber,” fremgår det af Kristian Jensens svar til Folketinget.
At Skatteministeren reagerer så hurtigt er givetvis noget, der kommer bag på branchen, som tydeligvis havde ventet, at der ville gå flere år, før et eventuelt indgreb kom på tale.

For private flyentusiaster betyder indgrebet, at det fremover bliver betydeligt dyrere at handle fly i Danmark.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, d. 14. august, 2007)

Skrevet af