WingPartners har overdraget fragtaktiviteter til konkurrenten Scanpartners International.
Det er sket med virkning fra 1. juli, og Scanpartners overtager også WingCargo-navnet. Kim Schultz fortsætter som General Manager og har ansvar for den daglige drift af WingCargo, der er cargo GSA for blandt andet Polar Air Cargo, Air Bridge Cargo, MNG Airlines og GB Airways.
Om baggrunden for overdragelsen udtaler Bjarne Hansen fra WingPartners: ”For at WingCargo skulle udvikle sig, var der behov for repræsentation i hele Norden. Vi var imidlertid kun i Danmark, hvorimod Scanpartners allerede er etableret de andre steder i Norden. Vi ser det derfor som en ganske fornuftig udvikling for WingCargo at blive medlem af en større familie.”
Kim Schultz fortsætter indtil videre tillige som partner i WingPartners.