Austrian bløder, men holder ud til Lufthansa kommer

I løbet af nogle få måneder overtager Lufthansa aktiemajoriteten i Austrian Airlines Group, hvis ikke der kommer hindringer i vejen for den endelige godkendelse. Det er også hårdt tiltrængt. Austrian fik et minus på ca. 118 mio. dollars i første kvartal, næsten 50 procent mere end året før.



Bestyrelsesformand Peter Malanik har imidlertid ikke tabt humøret. “Vi går frem efter planen og kan godt holde ud. Skulle udviklingen gå endnu værre må vi reducere omkostninger mere for eksempel ved nedsat arbejdstid og et ekstra kig på pensionsfondene, ” siger han.



“Første kvartal har været en barsk omgang, og der er ikke umiddelbart den store fremgang forude, ” hedder det i selskabets kvartalsmeddelelse.



Det forhindrer dog ikke, at Austrian i denne uge startede en ny rute fra Wien til Amman med en business indrettet Airbus 320.

Skrevet af