Air Canada gik i går, tirsdag, ind i den canadiske version af den amerikanske Chapter 11, en slags konkursbeskyttelse, hvor selskabet flyver videre og hvor der fortsat kan bookes som normalt på Star Alliance-medlemmet – herunder til Air Canadas genoptagelse af ruten mellem København og Toronto fra den 28. maj.
”Vi har taget skridtet med Companies’ Creditors Arrangements Act (CCAA) for netop at sikre, at vi fortsat kan fungere og operere som hidtil. Det er altså business as usual,” siger Air Canadas koncernchef, Robert Milton. Når Air Canada er kommet gennem processen med at omstrukturere, skal det resultere i et mere effektivt flyselskab med mindre udgifter.
Alle Air Canada, Air Canada Jazz, Tango og ZIP-flyvninger flyver som normalt mens selskabet omstruktureres, alle lounger er åbne, alle bonusprogrammer er aktive osv.
Det er de økonomiske problemer som navnlig er opstået for flyselskaberne efter 11. september 2001, og senest forstærket med færre bookinger pga. Irak-krigen og udbruddet af SARS-virusen, som har været medvirkende til at Air Canada har taget skridtet om en omstrukturering.