Flybrændstof billigere efter terrorangreb

Europæiske brændstofpriser på jetfuel faldt torsdag, som markedsdeltagernes frygt for flere terroraktioner blev øget, med en deraf følgende dalende efterspørgsel. Prisen på et ton fly-fuel faldt med omkring 24 USD – ca. fire pct. – til små 600 USD for brændstofleveringer i august, og svagt mere for leveringer i september måned.

En amerikansk analytiker sammenligner prisudviklingen med situationen umiddelbart efer 11. september 2001, og siger: ”Præcis som efter 11. september falder efterspørgslen på flybrændstof hurtigt, fordi man frygter at færre vil rejse nu. Folk bliver simpelthen hjemme i større omfang”.

Andre børskilder vurderer dog, at brændstofpriserne vil vende tilbage til sidste uges niveau i løbet af få dage: ”I dette spil er meget baseret på flyselskabernes forventninger til en reduceret rejselyst, men hvis ikke denne frygt meget hurtigt viser sig at have hold i virkeligheden, vil efterspørgslen hurtigt stige igen, og dermed vil priserne også gå opad på ny” vurderes det.

Skrevet af