Charterselskab billigst i kampen om toldfrit salg

Selv om Københavns Lufthavn netop har ombygget sin sikkerhedskontrol og herfra nu leder passagererne direkte ind i den toldfrie butik, er der grund til at se sig for.



”For selvom tilbuddene nu ligger snublende nær i Københavns Lufthavn, skal den prisbevidste se sig for. Priserne i den dyrt ombyggede butik er generelt højere end hos f.eks. charterflyselskaberne,” hedder det fra MyTravel Airways.

Charterselskabet har netop foretaget en prissammenligning mellem toldfrie varer og priserne på de samme i såvel Københavns Lufthavn som Billund Lufthavns toldfrie butikker.



Blandt eksemplerne fra MyTravel Airways’ undersøgelse er, at en karton Prince-cigaretter har en vejledende udsalgspris i Danmark på 320 kr.



I Københavns Lufthavn koster den 199 kr., hos MyTravel Airways 100 kr., hos Sterling 179 kr. og i Billund Lufthavn 179 kr.



Et andet af de mange eksempler fra MyTravel Airways’ prissammenligning gælder en 18-års Chivas Regal Whisky, 1 liter. Vejledende udsalgspris er 649 kr.



I Københavns Lufthavn koster den 655 kr., hos MyTravel Airways 349 kr., hos Sterling 449 kr. og i Billund Lufthavn 440 kr.



Og fra MyTravel Airways’ oplyser selskabet, at det netop har iværksat udbygning af sit hovedkvarter i Københavns Lufthavn.

Byggeriet af et 1.000 kvadratmeter stort kontorhus i to etager til 12 mio. kr. står færdig til efteråret.

Ca. 60 administrative medarbejdere får til huse i den nye bygning.

MyTravel Airways havde sidste et overskud på 255 mio. kr.

Skrevet af