Største nordjyske turistinvestering

Planerne offentliggøres på et pressemøde i formiddag. Da vil Frederikshavn kommune og firmaet Holiday Invest fra Hjørring blandt andet afsløre, at investorerne vil købe mellem 50 og 80 hektar jord af kommunen i det kystnære område kaldet Apholmen. Området gennemskæres af Skagensvej – men der bliver lavet en tunnel under vejen, fortæller P4 Nordjylland.



På området skal der bygges mellem 400 og 500 sommerhytter. Desuden skal der opføres fem-seks etage-ejendomme med ferielejligheder. Når et tilstrækkeligt antal er solgt, vil investorerne gå i gang med at bygge et Lalandia-lignende badeland til at servicere områdets ejere og lejere.



Ferielandsbyen bliver nabo til Frederikshavn Golflkub, som vil udvide sine baner fra 18 til 27.

Toget til Skagen kører gennem området og det er tanken at lade toget standse i Apholmen, så man kan tage en tur til Skagen direkte fra den nye ferielandsby.Hvis planerne om Palmebyen bliver til noget, vil det være den største enkeltinvestering nogen sinde i nordjysk turisme. Og hvorfor så lige i Frederikshavn. Ja, det afsløres først på dagens pressemøde


Skrevet af