Norwegian beklager it-fejl

En fejl på Norwegians hjemmeside ”vindetfly.dk” (vind-et-fly) gjorde over 6.000 mailadresser og anden info om deltagerne tilgængelige. Hjemmeside er nu deaktiveret.



”En fejl i back end/databasestrukturen på vindetfly.dk gjorde, at information mellem flash-sitet og serveren ikke blev filtreret væk,” siger Julius E. Støback, landechef for Norwegian i Danmark til hjemmesiden Version2, skriver Ekstra Bladet.



Strøback understreger, at der skal særlige programmer til, hvis man vil have mail-informationerne på deltagerne fra Norwegian-konkurrencen.



”Selv om ingen brugere, som ikke bevidst har været på jagt efter den slags information, har fået den, er det en alvorlig fejl, som vi kraftigt beklager,” siger Julius Støback.



I Norwegians konkurrence kunne vinderen samle 40 venner og sikre sig råderet over et fly for en dag.



Ca. 78.000 danskere deltog i konkurrencen – heraf gav over 11.000 deres bud på, hvorfor netop de skulle have råderet over et Norwegian-fly en hel dag.

Skrevet af