SOS på opkøb i Norge

”GMS er interessant for SOS, GMS har stærke kompetencer inden for flymedicin og ambulanceflyvninger,” siger SOS’ adm. direktør Bo Uggerhøj og tilføjer:



”Hertil kommer deres vagtlægeberedskab og evakuering for off-shore industrien. Vi forventer synergier og udvikling ikke mindst i organisationens funktionsområder.”



SOS International er ifølge egne oplysninger Nordens førende assistanceorganisation. SOS ejes af 24 nordiske forsikringsselskaber og har over 550 medarbejdere fra 19 nationer som tilsammen behersker over 30 sprog.



SOS har hovedkontor i København med datterselskaber i Sverige og Finland samt 26 kontorer verden over.



Norske Global Medical har 41 ansatte og omsatte for 92 mio. norske kr. i 2007.



Salgsprisen for GMS oplyses ikke.

Skrevet af